Sæsonen 2024 er startet i Ollerup

Så er sæsonen 2024 startet,

Avls duerne er sat sammen 29/11, og der forventes de første æg 9/12. Jeg håber, det bliver lidt varmere om natten. Ellers må der varmeovn  til dem 🙂
Vil gerne have alle ungerne på en gang, så der kan laves oneloft duer lidt senere. Jeg forventer vi deltager i Ostseerennen og Moledo i 2024. Morsø Cup er der tilmeldt et hold 🙂

Da man desværre nok ikke kan forvente separat slip på nogle af flyvningerne for ungerne, på hverken sektionen eller Ddb, vil jeg gå i tænkeboks, for at finde ud af hvordan alle ungerne skal flyves i 2024, men et er sikkert der kommer ingen af de ca. 100 unger herfra, på sektions flyvninger, hvis det ikke laves om i sidste øjeblik.
Ved selvfølgelig ikke om der er kommet forslag til ændringer endnu. Man kan håbe.
Desværre kan der ikke være noget til alle, som i gamle dage. Man kan efterhånden kun se til sin egen næsetip.
Vi skal tilbage på regions slip på Fyn i Ddb regi, for både unger og gamle.

Det er jo lidt pudsigt, at man sender sine unger på Oneloft slag rundt i verden, men herhjemme kan ungerne kun flyve sammen med de gamle, tankevækkende.

Det frivillige arbejde skal også tages op til overvejelse, tænker lysten nok forsvinder efter denne sæson.

God jul og godt nytår samt en god sæson til alle.